Om UU-Aalborg
UU-Aalborg, Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg, er en del af Job & Velfærd og høre under Job- og Uddannelsesafdelingen.
Vi er også på Facebook: http://www.facebook.com/UUAalborg
UU-Aalborg internt
Internt er UU organiseret i en række teams, som hver især har ansvar for at løse vejlednings- og andre opgaver i grundskole, i ungevejledningen og i forhold til eksternt samarbejde og udvikling. Ledelsesmæssigt har vi en opdeling i begreberne daglig ledelse og faglig ledelse. Dette skyldes først og fremmest, at vi ønsker at holde fokus på og sikre ledelsesmæssigt ansvar for den løbende kvalitetsudvikling af de forskellige vejledningsopgaver, vi løser.
Derudover er der kontinuerligt et arbejde i gang med at sikre kvalitet i den kollektive vejledning, hvor der anvendes ens materialer på alle skoler ud fra et ledelsesmæssigt besluttet koncept. Dertil er fastsatte kvaltalmæssige ledelsestilsyn på vejledningens områder.
Der laves på baggrund af de kvartalsvise tilsyn med vejledningsindsatsen og resultaterne af kvalitetssikringssystemet en plan for, hvordan vejledningens delelementer skal udvikles og udmøntes strategisk det kommende skoleår.
UU-Aalborg i uddannelseshuset
UU-Aalborg er fysisk placeret i Uddannelseshuset sammen med Jobcenteret.
UU-Aalborgs samarbejde og deltagelse
I kraft af, at UU-Aalborgs medarbejdere i princippet er i kontakt med alle unge mellem 12 og 24 i kommunen, har vi tæt samarbejde med andre aktører på unge- og uddannelsesomådet.
Vi samarbejder med kommunens ungdomsuddannelser, FGU, Ung Aalborg, Børne- og Ungeforvaltningen, Familie- og Specialgrupper og Jobcentre med udgangspunkt i KUI.