99828000 uu@aalborg.dk


Projekt Uddannelse For Alle – PUFA

Ansøgningsskema til ansøgningspuljen til styrket overgang
til og fastholdelse på ungdomsuddannelse for unge med handicap

Ansøgningsskemaet udfyldes i henhold til vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til styrket overgang til og
fastholdelse på ungdomsuddannelse for unge med handicap. Det er kun muligt at indtaste oplysninger i de grå felter.

Når ansøgningsskemaet er udfyldt, skal det indsendes i PDF-format. Budgettet indtastes i budgetskemaet til ansøgningspuljen og indsendes i excel-format. Ansøgningen kan indsendes via ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside, hvor der findes et link til indsendelse af ansøgning.

Bilag til ansøgningen

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder eventuelle budgetnoter. Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at et bestemt bilag skal eller kan vedlægges ansøgningen. Øvrige bilag, som fremsendes, vil ikke indgå i sagsbehandlingen.

Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia

Socialstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia. Det vil fx være tilfældet, hvis ansøgningspuljens ansøgningsskema og budgetskema ikke er udfyldt, samt hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen.

 

Anslagsbegrænsning
Det bemærkes, at der er anslagsbegrænsning i tekstfelterne. Socialstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke overholder kravene til anslagsbegrænsning
Generelle oplysninger

Projektets titel
Her anføres projektets titel.
Projekt Uddannelse For Alle (PUFA) – et styrket samarbejde om overgangene fra grundskole samt gennemførsel af ungdomsuddannelse for unge med handicap.

Organisationens navn
Her anføres den ansøgende organisations navn.
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Aalborg Kommune

Organisationens adresse
Her anføres den ansøgende organisationens adresse. Den angivne adresse skal stemme overens med den adresse, som p-nummeret er tilknyttet i CVR-registret.
Kayerødsgade 37 3. sal, 9000 Aalborg

 

Organisationens e-mail
Her anføres den ansøgende organisationens hovedmailadresse.
uu@aalborg.dk

Organisationens CVR-nummer
Her anføres den ansøgende organisationens CVR-nummer (Findes evt. på www.cvr.dk).
29189420

Organisationens p-nummer
Her anføres den ansøgende organisationens p-nummer (Findes evt. på www.cvr.dk).
1011345618

Kontaktpersons navn
Her anføres navnet på en kontaktperson i den ansøgende organisationen.
Tine Bak

Kontaktpersons e-mail
Her anføres kontaktpersonens e-mail.
tbh-skole@aalborg.dk

Kontaktpersons telefonnummer
Her anføres kontaktpersonens telefonnummer.
25204528

Beskrivelse af projektet

Forpligtelse
Kommunen forpligter sig til at indgå samarbejde om udvikling og modning af projektets model med Socialstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og øvrige projektkommuner samt løbende deltage i evaluering.

Ja X
Nej

Projektets formål

Beskriv projektets formål. Læs om ansøgningspuljens formål i ansøgningsvejledningens afsnit 2 samt afsnit 9 (maks. 2400 anslag).
I Aalborg Kommune (AAK) findes flere gymnasiale tilbud til unge med forskellige handicaps, fx en HF-klasse for unge med ASF. Men unge, som ønsker sig en erhvervsuddannelse, er afhængige af SPS-systemet og kan ikke modtage undervisning i særligt tilrettelagte klasser eller miljøer. Samtidig gør vekselvirkning mellem skole og læreplads koordinering af støtte mere kompleks. Det er en stor udfordring. Sideløbende er der en politisk dagsorden om at 25% af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse.
Trepartsaftalen fra 2020 giver erhvervsskolerne det entydige ansvar for at fremskaffe lærepladser – uden ekstra midler – og med sanktioner og ambitiøse målsætninger til følge. Det lægger uundgåeligt et pres på skolerne og ansporer ikke til at rumme de elever, der kan have svært ved at leve op til virksomhedernes forventninger og krav til lærlinge
AAK rummer et stort potentiale for at udvikle en holdbar model for netop at støtte unge med handicaps i deres mål om en EUD. Kommunen har GF1 forløb for alle indgange samt GF2-og hovedforløb til mere end 50 erhvervsuddannelser fordelt på 5 erhvervsskoler

Men uddannelsesinstitutionerne kender ikke nødvendigvis til at en ung har fx en støttekontaktperson eller bostøtte. Projektet skal sikre at disse overleveringer bliver struktureret og samarbejdet bliver styrket. Fokus er på at udvikle og implementere model for styrket samarbejde som sikrer, at flere unge med handicap påbegynder og gennemfører en EUD. Desuden skal AAK sikre, at modellen kan overføres til øvrige, relevante ungdomsuddannelser.

Projektet forankres hos Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Aalborg, som i samarbejde med kommunens specialgrupper, familiegrupper, jobcenter og ikke mindst den kommunale ungeindsats (KUI) – samt AMU Nordjylland (AMUN) og Aalborg Handelsskole (AH) – skal udvikle en model, som sikrer
• Øget viden og information om mulighederne for SPS-støtte og anden støtte under uddannelse – herunder kompetenceudvikling af relevante fagpersoner
• Styrket og bedre koordineret overlevering og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.
• Styrket og bedre koordineret samarbejde om SPS-støtte samt evt. anden støtte under skoleophold, i overgangen til praktik og i overgangene mellem begge grundforløb samt hovedforløb
• Styrket virksomhedssamarbejde og information om støttemuligheder ift. lærepladser til unge med handicap

Projektets målgruppe

Beskriv den målgruppe, der er omfattet af projektet, herunder hvad der kendetegner målgruppen. Læs om ansøgningspuljens målgruppe i ansøgningsvejledningens afsnit 4 samt afsnit 9 (maks. 2400 anslag).

Ud over de få elever, som går i uddannelse fra specialklasser, så er det i dag meget tilfældigt, hvordan og hvornår erhvervsskolerne får identificeret unge med særlige behov – og overleveringen fra grundskole/UU/special-og familiegrupper/jobcenter er til tider ikke eksisterende eller tilfældig. Udvikling af en samarbejdsmodel (UU i samarbejde med relevante interne instanser) skal sikre et tidligt kendskab til disse elever inden de overgår til uddannelse så den opsamlede viden om de unges handicap, behov og ønsker ikke går tabt i overgangen til ungdomsuddannelse.

Der er desuden behov for øget kommunikation vedr. støttemulighederne på ungdomsuddannelser således at flere unge med udfordringer tør søge ind. I AAK er langt de fleste unge med kognitive og intellektuelle forudsætninger for at gennemføre ordinær ungdomsuddannelse, inkluderet i kommunens almindelige klasser. AAK har i gennemsnit ca. 110 klasser på 8. og 9. årgang og 18 på 10. årgang. Disse skal alle kende de muligheder der findes for SPS via projektudviklet materiale. Desuden skal der informeres omkring mulighederne til forældremøder i alle tre klassetrin samt på uddannelsesmesser.

Erhvervsskolerne modtager også elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen og ikke har ”overlevering” med sig. Det er derfor afgørende at udvikle og inkludere en screeningsproces i modellen. Dermed identificeres reelt antal SPS-elever fra studiestart og allokering af den rette støtte er mulig. En vigtig aktivitet, da fx AH oplever at andelen af reelle SPS-elever er ca. dobbelt så stor som forventet ved opstart.

Når erhvervsskolerne modtager eleverne – både fra grundskolen og andre steder – vil identificering af målgruppen foregå i 4 trin:
1.Overlevering fra grundskolen + screening af øvrige –> identificering af potentielle SPS-elever
2.Sortering ift. diagnoser –> identificering af elever med ”Udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, fysiske handicap og øvrige funktionsnedsættelser”
3.Sortering på alder (14-25 år) => Målgruppe identificeret

Antal forskellige unge i projektet

Angiv hvor mange forskellige unge fra målgruppen, som indgår i projektet. Antallet af unge i hvert projektår skal så vidt muligt angives.

AMUN har et højt niveau af elever med behov for SPS-støtte og antallet er stigende. 1. halvår 2021 viser at 176 elever ud af 488 indskrevne elever er tildelt SPS-støtte (36%), hvoraf ca. 1/3 er ren dysleksi og 2/3 andre diagnoser. Diagnoserne er først og fremmest koncentreret om udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser – og flere har dysleksi i tilgift. Primær målgruppe i projektet vil være de cirka 66 elever årligt u. 25 år m. diagnoser udover dysleksi plus evt. specialklasse á 15 elever x 3 optag.

AH har oplevet stigning på 127% i SPS-timer 2018 til 2021. I forår 2021 har 86 af 333 elever modtaget SPS-vejledning (26% af eleverne). Af de 86 lider 33 af udviklingsforstyrrelse eller andre kognitive diagnoser og 9 lider af ADHD, ADD eller anden lidelse indenfor ASF. Heraf tilhører 28 elever (33%) målgruppen. De øvrige er ren dysleksi, angst eller depression.
110 grundskoleklasser (8-9. klasse) + 18 10.klasser = Ca. 3.000 elever, der modtager styrket vejledning fra UU hvert år.

Målsætninger på borgerniveau og på organisatorisk niveau

Beskriv projektets målsætninger på borgerniveau samt målsætninger på organisatorisk niveau. Se ansøgningsvejledningens afsnit 6 samt afsnit 9 for information om opstilling af målsætninger på borgerniveau og organisatorisk niveau (maks. 2400 anslag).
Organisatorisk niveau: Trivsel og udvikling har politisk bevågenhed og der er krav til erhvervsskolerne om gennemførsel på lige vilkår uanset om eleven har behov for ekstra støtte. Det er derfor afgørende at udvikle en model, der sikrer målgruppen rettidig hjælp og støtte til gennemførelse af uddannelse.
AH som AMUN har løbende udviklet og afprøvet forskellige tiltag og har et godt afsæt for videre udvikling og systematisering af indsats.

Målsætning:
•Udvikling af systematisk model for samarbejde om unge m handicap + overgang til og gennemførsel af ungdomsuddannelser – herunder overgange, som forekommer mens de er på uddannelse inden for erhvervsskoleområdet
•KUI får etableret holdbart samarbejde på tværs af instanser => sikre flow i støtte til unge, som kan, vil og skal påbegynde ungdomsuddannelse samt under uddannelse – dermed sikre resurser udnyttes optimalt
•UU sikrer at alle unge og deres forældre bliver informeret om muligheder for støtte til unge med forskellige større og mindre handicaps
•Unge i målgruppen identificeres inden de påbegynder en ungdomsuddannelse, så rette støtte kan iværksættes hurtigst muligt, hvis den unge er indforstået med det
•Uddannelserne får mulighed for at udvikle og afprøve værktøjer til optimering af støtte til de unge både i skole og praktik
•Uddannelserne får mulighed for at udvikle og teste udvidet virksomhedssamarbejde omkring lærepladser til målgruppe herunder mesterlære
UU har lavet aftale med ledelse på AMUN og AH om deltagelse i såvel indledende udvikling som efterfølgende modning af model. Der forventes deltagelse af både ledelse og praktikere. Dertil er der tværsektorielle aftaler om samarbejde med både familie-og specialgrupper samt jobcenter.
Borgerniveau: Ved at inddrage eleverne opnås viden om de enkelte elevers trivsel samt hvilke behov og indsatser det fordrer at fastholde eleven på uddannelsen.
•Unge med handicap påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse
•Unge med handicap opnår forudsætninger for at kunne deltage aktivt i et udviklende ungeliv og hermed etablere forudsætninger for et begyndende voksenliv
•Unge og deres forældre får den rette information om støttemuligheder ind i og igennem ungdomsuddannelsen, og dermed oplever at blive mødt, set og taget hånd om
•Unge oplever en sammenhæng, tryghed samt forståelse ift. den støtte de har brug for i overgangene i deres uddannelse

Forudsætninger og aktiviteter
Beskriv kommunens forudsætninger for at bidrage til den indledende udvikling af modellen samt den efterfølgende modning af modellen, der skal støtte målgruppen i at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Beskriv endvidere kommunens lokale aktiviteter, der eventuelt forventes igangsat, og som kan bidrage til opfyldelse af de forventede resultater. Se ansøgningsvejledningens afsnit 9 for information (maks. 6000 anslag).


Til brug for vurderingen skal følgende beskrives:
– Eksisterende praksis, indsatser og organisering på området, herunder det eksisterende tværsektorielle samarbejde i kommunen og samarbejde med ungdomsuddannelser. Såfremt kommunen allerede har en praksis for samarbejde med ungdomsuddannelserne skal denne beskrives.
– Hvorfor en kommende model vurderes væsentlig, og hvilken forskel den kan bidrage til at skabe hos kommunen.
– Hvordan kommunen lokalt kan udvikle på modellen, herunder kerneelementerne.

 

Forudsætninger

AAK har et godt samarbejde med UU, som bl.a. sidder med til FKM-møder lige som kommunen også er opmærksom på netop helhedsperspektivet for de unge og arbejder på at skabe en sammenhæng og balance mellem skole-og privatliv for de unge. Med den nyeste tilføjelse til Serviceloven om fokus på ungdomsuddannelse bliver det endnu mere tydeligt, at der er brug for at styrke kendskabet til hinandens områder og muligheder, så der kan skabes en større forståelse og et øget potentiale for at lette overgangene og hjælpe de unge bedst muligt.
Derudover samarbejder UU i forvejen med alle uddannelsesinstitutionerne i AAK, og der er et solidt samarbejde og gode relationer at bygge videre på. UU er også en central organisation i KUI, og arbejder i forvejen tæt sammen med grundskoler, special-og familiegrupperne og kommunens jobcenter.
UU skal kun give individuel vejledning til unge, som er vurderet ikke-uddannelsesparate, og det er derfor ikke givet, at UU kender til den unges særlige behov. Derfor skal samarbejdet med grundskolerne styrkes. Den samme problematik er gældende, når den unge ikke går i uddannelse umiddelbart efter grundskolen.
UU har solidt fundament indenfor tværkommunale samarbejder, ungeinvolvering, specialvejledning og forskellige vejledningsaktiviteter for unge med ordblindeproblematik, hvilket giver godt afsæt for nærværende projekt.

AH og AMUN har stor og bred erfaring med SPS og unge med handicaps. AMUN’s uddannelser er mere praktiske end boglige og tiltrækker derfor elever, der har svært med det boglige. Begge er vant til en stor andel af elever med opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser og har stor stab af dedikerede SPS-lærere, coach og vejledere. Det tværsektorielle samarbejde med bl.a. kommunen og virksomheder for at give optimal sammenhæng og flow i støtten til den unge er dog noget begge rigtig gerne vil forbedre.

Aktiviteter
Den vigtigste opgave for projektet bliver – med udgangspunkt i den unges ønsker og behov samt i, hvad der giver mening for den enkelte unge – at få de forskellige fagprofessionelle til at samarbejde og sikre holdbare procedurer og aftaler på området.

1.Styrkelse af de organisatoriske forudsætninger
a.Udviklingspunkter i UU:
• Udvikling af en systematik som sikrer, at UU får kendskab til unge, der er SPS-berettiget + kendskab til andre indsatser tilknyttet den unge fx støtte via specialgruppen eller jobcenteret
• Udvikling af ledelsesstrategi som sikrer ovenstående samt sikrer udvikling af undervisningsmaterialer materialer med udgangspunkt i WHO’s handicapbegreb
• Fortsat udvikling af undervisningsmaterialer til den kollektive vejledning samt udvikling af andre vejledningsaktiviteter som lærerintro, udskolingsarrangementer og messer.
• Udvikling og afvikling af en temadag for at opkvalificere UU-vejlederne til at vejlede og informere både unge, forældre og lærere om støttemuligheder på ungdomsuddannelser. Temadagen kan med fordel tilrettelægges i samarbejde med SPS-lærerne på de involverede uddannelsesinstitutioner samt specialgruppen/andre med viden om støttemuligheder ift. målgruppen.

b. Udviklingspunkter på erhvervsskolerne:
• Optimal tilrettelægning af undervisningsrammer med fokus på forståelsen af livsvilkårene for unge med handicap (kursus til udvalgte faglærere)
• Udvikling af procedurer, der sikrer at flest mulige elever berettiget til støtte, identificeres (udvikling og afprøvning af screeningsværktøjer på AH)
• Procedure for støtte i overgange fra GF1 til GF2 til hovedforløb og læreplads/SKP/mesterlære
• Udvikling og afvikling af temadag for de fagprofessionelle mhb. opkvalificering af viden om didaktik og håndtering af målgruppens unge

c.Tværsektorielle udviklingspunkter:
• Organisering af et formelt samarbejdsflow mellem de forskellige instanser målgruppen møder på deres (optimale) vej fra grundskole til valg, fastholdelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.
• Udvikle procedure for at sikre identificering og inklusion af de unge, som har forladt grundskolen (oftest +18 år), som også er i målgruppen for projektet

2.Ungeinddragelse
Der oprettes et ungepanel, som skal give deres ekspertviden om behov, udfordringer, erfaringer og ønsker videre, så projektet kan tage udgangspunkt i disse.
• Mulighed for ung til ung vejledning
• Inddragelse af elever – ifm. undervisningsmiljø og sociale skolefællesskaber
• Overgang til læreplads og hovedforløb – hvilke støttemuligheder ønskes tilbudt – hvad virker/virker ikke?
• Optimering af den unges flow i systemet

3.Virksomhedsinddragelse
• Udvikling af samarbejde med virksomhederne – hvordan kan de blive klædt på ift. at tilbyde læreplads til målgruppen (informationskampagner, dialogmøder, mentorordning mv.). Denne aktivitet ligger primært hos AH.

4.Information og vejledning
• Lærerintro for grundskolelærere afholdt af UU vedr. støttemuligheder på ungdomsuddannelserne
• Kollektiv UU-vejledning i 8., 9. og 10. klasse, så de unge får en baggrundsviden om støttemuligheder allerede når de deltager i de vejledningsaktiviteter, som ligger i grundskoleregi fx introkurser, brobygning og erhvervspraktik. Dette sikrer et kendskab, der kan give mulighed for en helhedsorienteret indsats ift. overgangen til og fastholdelse på ungdomsuddannelse.
• Udvikling og afvikling af udskolingsarrangement – evt. online – for andre målgrupper end unge med en ordblindeproblematik.
• Øget fokus på SPS ved Uddannelsesmessen Study Aalborg (arrangeret af UU)

5.EUD flexklasse
– Afdække mulighed for udvikling af og evt.afprøvning af en særskilt klasse for unge med kognitive handicap. Der er ny lovgivning på området i høring i øjeblikket og den endelige udformning af et evt. specialtilbud vil afhænge af den færdige lovteksts bestemmelser. Intentionen er at kunne give disse unge en kompetencegivende erhvervsuddannelse på fuldt fagligt niveau, hvor forskellen fra den ordinære EUD vil være længden, den pædagogiske indsigt og ekstra støttemuligheder. Denne aktivitet vil ligge på AMUN.

Organisering og samarbejde

Beskriv projektets organisering, der skal understøtte den indledende udvikling af modellen samt den efterfølgende modning af modellen. Se ansøgningsvejledningens afsnit 9 for yderligere information. (maks. 6000 anslag).
Til brug for vurderingen skal følgende beskrives:
– Projektets organisering, herunder den organisatoriske placering af projektet.
– Indledende overvejelser om, hvordan modellen planlægges implementeret, herunder særligt overvejelser omkring samarbejde på tværs af kommune og ungdomsuddannelser. Fx hvordan samarbejdet på tværs af kommune og ungdomsuddannelse kan sammensættes og fungere på en måde, der understøtter arbejdet med at udvikle og modne modellen.
– Hvordan øvrigt tværsektorielt samarbejde og koordinering kan sammensættes og fungere på en måde, der understøtter arbejdet med modellen.
– Hvordan kommunen vil sikre ledelse og fremdrift i projektet, herunder hvordan udvikling af modellen understøttes løbende for at sikre ledelsesopbakning. Såfremt der ansættes en projektleder skal vedkommendes kompetencer beskrives.

UU er en central samarbejdspartner i den kommunale ungeindsats (KUI), og ifølge retningslinjerne fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (17.09.2020) skal ”KUI vejlede elever i grundskolen om valg af uddannelse. Derfor er KUI det naturlige bindeled i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse,
særligt for unge, som på en eller anden måde, for eksempel på grund af en funktionsnedsættelse, ikke er selvhjulpne i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet.
For at sikre smidige overgange for elever med behov for støtte og hjælpemidler, er det vigtigt, at viden om elevens behov kommer med til et nyt uddannelsessted. Her spiller KUI en afgørende rolle både i forhold til at vejlede de unge, og i forhold til at videregive oplysninger om den unge til det nye uddannelsessted. Funktionsnedsættelsen er ofte blevet identificeret i grundskolen, og KUI har derfor ofte fået den nødvendige viden fra elevens grundskole.
Hvis det ikke er tilfældet, har KUI, gennem samtaler med den unge, en mulighed for at afdække om den unge har et behov for støtte, som måske ikke er blevet opdaget i grundskolen.

Det vigtige er at få identificeret de elever, som har et støttebehov på en kommende ungdomsuddannelse, så de hurtigst muligt kan få den støtte, de har behov for”.
KUI er således den centrale samarbejdsenhed i forhold til at opfylde målsætningerne i projektet. Derfor vil organiseringen tage udgangspunkt i at invitere relevante KUI-samarbejdspartnere ind i samarbejdet – sammen med uddannelsesinstitutionerne.

Som nævnt så vil UU Aalborg være projektholder og projektlederen bliver Tine Bak, som er vejleder og nuværende projektleder på UU´s socialfondsprojekt, som afsluttes pr. 31/12 2021. Tine Bak har mange års erfaring inden for kommunalt samarbejde, undervisning, vejledning og projektledelse. Hun har ledet vores 4-årige socialfondsprojekt, som også har haft fokus på netop tværsektorielt samarbejde og samarbejde med kommunens ungdomsuddannelsesinstitutioner.

UU Aalborg vil sikre, at relevante nøglepersoner inddrages i at udvikle og modne modellen for samarbejdet. Dette tænkes gjort ved at etablere en styregruppe og en projektgruppe samt relevante arbejdsgrupper undervejs.
AH og AMUN er begge erfarne projektpartnere og projektholdere på flere små og store udviklingsprojekter, herunder projekter med fokus på trivsel og fastholdelse.
Styregruppe (deltager i statusmøder med Socialstyrelsen samt interne styregruppemøder):
• Projektholder og leder af UU Aalborg Anne-Mette Kann
• Projektleder UU Aalborg Tine Bak
• Projektkoordinator – Aalborg Handelsskole
• Uddannelsesleder Mette Krogh, Aalborg Handelsskole
• Projektkoordinator – AMU Nordjylland
• EUD-chef Jens Hoelgaard Christensen, AMU Nordjylland
• Repræsentant fra Specialgruppen (Socialafdelingen) udnævnes af leder Lars Lykke Knudsen
• Repræsentant fra Mentorgruppen (Jobcenter) udnævnes af leder Jette Frederiksen

Styregruppen mødes én gang i 2021 og derefter to gange om året og holdes derudover løbende orienteret via egen repræsentant i projektgruppen. Styregruppen skal sikre at indsatsen udvikles, implementeres og forankres som en del af samarbejdet i KUI. Gruppen skal samles så hurtigt som muligt for at beskrive samarbejdet i detaljer.
Projektgruppe (deltager bl.a. i workshops/udviklingsdage samt løbende interne status-og udviklingsmøder)
• Projektleder Tine Bak – UU
• To vejledere fra UU Aalborg (grundskole og special)
• Repræsentant fra AMUN
• Repræsentant fra AH
• Rådgiver fra specialgruppen
• Rådgiver fra mentorgruppen

Der af holdes 4 fysiske møder om året og derudover kan der indkaldes til ad hoc online møder. Projektgruppen skal sikre at indsatsen udvikles, modnes og udføres samt evalueres. Projektgruppen er ligeledes ansvarlig for at indsatsen udvikles gennem en høj grad af ungeinddragelse. Dette gøres bl.a. ved så hurtigt som muligt at gennemføre en undersøgelse blandt de unge, som pt. modtager SPS-støtte på Aalborg Handelsskole og AMU Nordjylland.

Desuden vil UU være tovholder og initiativtager til samarbejdsmøder omkring identificering af de unge med særlige behov, som skal påbegynde en ungdomsuddannelse. Disse unge kommer, som nævnt, dels fra grundskolen – heraf langt de fleste fra ordinære klasser – samt fra jobcenteret. UU har solide samarbejdserfaringer med alle involverede og er derfor et naturligt samlingspunkt. UU har ligeledes vejledningsforpligtelse over for alle unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, lige som de har en særlig myndighedsforpligtelse over for de 15-17-årige, som ikke er i gang med en uddannelse.

Der skal også etableres ad hoc arbejdsgrupper, som fx lokalt i UU, på uddannelsesinstitutionerne samt i de relevante kommunale sektorer. Disse skal sikre at der lokalt udvikles, så der bliver et ejerskab og en udvikling og implementering som føles meningsfuld for praktikerne og ikke mindst for de unge. Det skal sikres, at der skabes sammenhæng for de unge, ligesom det skal sikres at det er en holdbar og langsigtet løsning, som ikke er båret af enkeltpersoner. Her er overgangene centrale, hvorfor der også kan etableres arbejdsgrupper, hvor nøglepersoner i overgangene inddrages. Det gælder også ift. virksomheder, hvor der ofte opleves en udfordring ift. virksomhedernes mod til at ansætte unge med handicap i elevstillinger.

For at sikre projektet den bedste opstart indkaldes der til møde med alle partnere primo oktober, hvor proces og aktiviteter gennemgås og alle detaljer for opstart og udviklingsfase planlægges, ligesom alle parter er parate til at deltage i de tværkommunale aktiviteter.
Erhvervsuddannelserne har de senere år generelt oplevet en stor stigning i antallet af elever, der er berettiget til SPS og herunder også unge indenfor ansøgningspuljens målgruppe. Det betyder, at inkludering af disse unge er en udfordring med stor ledelsesmæssig bevågenhed da det – ud over den enkelte elevs trivsel og udvikling – også har stor effekt på de måltal skolerne er pålagt politisk.